Kontaktlinser er et meget attraktivt alternativ og supplement til briller.
Der kan tilpasses kontaktlinser til stort set alle styrker og behov, og vi mestrer dem alle sammen, endagslinser, månedslinser, formfaste linser og et af de seneste skud på stammen: natlinser. En af de tilpasninger vi har specielt stor succes med, er flerstyrkelinser, hvor du kan se både langt og læse, og dermed kan bruge dem som alternativ til progressive briller.
Natlinser er en speciel linsetype, hvor du sover med en formfast linse, der holder hornhinden i facon, og dermed kan du klare dagen uden linser.
Er du som mange andre et aktivt menneske, der af og til generes af briller i forbindelse med sport eller andre aktiviteter, er kontaktlinser perfekte som supplement til dine briller.
Under alle omstændigheder så kan vi fortælle dig om alle de muligheder, som kontaktlinser giver dig. Der er mange producenter af kontaktlinser, og vi forhandler stort set dem alle sammen, så vi kan plukke i hele sortimentet, og tilpasse de linser der passer dit syn og dit behov bedst.